Velkommen

Jeg er glad for, du bruger lidt af din dyrebare tid på at komme her på siden.

Politik er jo vigtigt, men kan også nemt føles som et tidsspilde.
Hvad nytter det?

Er livet ikke for kort til politik?

Er det ikke bare en masse snak?

De følelser kender jeg – og forsøger, at gå nye veje for at gøre politik meningsfuldt – for mig selv og forhåbentlig også for dig.

I mit liv har det – som for mange af os – været arbejde, familie og børn, der har fyldt – og det er lidt en overraskelse for mig selv, at jeg nu bruger næsten al min tid på et politisk og aktivistisk liv.

Det føles som en nødvendighed og et kald. En vigtig rejse.

Lær mig bedre at kende her på siden

– du kan læse, hvad jeg har skrevet om mine politiske grundsyn, mærkesager og ting, jeg laver.
– du læse om, hvorfor jeg kaldes fattigrøven og finde ud af hvem du er i fattigrøvstesten.
– du kan læse om min bydel Nordvest og bidrage til Nordvest Grundloven.

Se om du har lyst til, at følge med på rejsen.

Om Fattigrøven

Hvorfor Fattigrøven?

Politik er ikke en karriere. Politik er ikke bare en valgkamp og færdig – bum. Politik er ikke regler, love, forordninger og javel, hr. minister.

Politik er alt som sker mellem mennesker nu og her. De fællesskaber, vi laver med hinanden er afgørende. Når vi mødes og bevæger os sammen, sker de ting, vi har brug for.

Det er altid nu og her livet sker. Det må ikke drukne i forvaltning og kedelige regler. I kold spekulation og nødvendighedens politik. Vi savner fattigdommens visdom i politik.

I mit liv har penge aldrig spillet den store rolle, medmindre der var alt for få. Den visdom, jeg kender fra ‘bunden’ af samfundet, tager jeg med mig ind i politik:

“Vi har måske ikke råd til alt, men har altid noget at give”.

Der er brug for de fattiges erfaringer og visdom i politik. Derfor har jeg valgt det lidt kontroversielle tilnavn ‘Fattigrøven’.

Nogle oplever det som om jeg spiller på en ‘offer’-rolle. Sådan oplever jeg det ikke selv – og jeg ved, at mange andre fattige bestemt heller ikke gør. Der ligger en stor styrke i at sige “Ja, jeg er fattig – og hvad så?”

Fattige er nemlig en af de samfundsgrupper, der stadig i fuld offentlighed bliver udskammet af debattører, politikere og andre. Når fattige blander sig i den offentlige debat, oplever vi ofte, at vi slet ikke bliver hørt – men skal stå til personligt ansvar for, hvorfor vi ikke har job, hvorfor vi ikke er bedre til at spare op og tusind andre dømmende spørgsmål.

Derfor kalder jeg mig ‘Fattigrøven’, som en del af en politisk og kulturel kamp for at forandre synet på fattige og fattigdom. Den kamp kan vække ubehag, fordi den prikker til nogle indgroede vaneforestillinger, der bygger på skam.

Derfor er det en beslutning om at være tydelig om, hvor jeg kommer fra og ikke i skam skjule fattigdom. Det handler om at give stemme til fattige og et håb om, at vi også kan spille en positiv rolle i samfundet.

Høre mig tale mere om det, da jeg var i det røde felt på radio 24/7 HER

Fattigrøvens løfte: løftet fra bunden

Jeg er ikke i politik for at tjene store penge eller nyde særlige privilegier.

Derfor vil jeg kun beholde en indkomst, der svarer til en kasseassistents – og give resten til at løfte samfundet fra bunden.

Derfor vil jeg med omhu enten takke nej til særlige privilegier eller kun bruge dem til at hjælpe andre.

Derfor vil jeg blive ved at være en del af livet udenfor Rådhuset, som aktivist, frivillig og iværksætter.

Kraften i et samfund kommer fra bunden. Vi skal ikke satse på store prestige projekter, der kommer fra oven.

Vi skal dyrke det jordnære, hverdagen – vi skal sammen løfte fra bunden, hvor alle kan være med.

Mærkesager og ordføreskaber

Politiske mærkesager

Det Glade Jobcenter

Et pilotprojekt, der skal udvikle fremtidens jobcenter, hvor både borgere og medarbejdere er glade for at være. Den nuværende situation i kommunen er uacceptabel, fordi både medarbejdere og borgere oplever jobcentre i et stærkt negativt lys – som et sted, hvor regler, kontrol og mistillid hersker. Den absurde virkelighed er, at borgere hyrer private sagsbehandlere for at sikre sig mod fejlagtig eller uretmæssig behandling – de stoler ikke på kommunen.

Det kræver et markant brud med etableret praksis – en ny begyndelse. Kommunen skal skabe frirum fra nuværende lovgivning og forvaltningspraksis for at udvikle en service, der tager udgangspunkt i en tillidsbaseret relation mellem borger og sagsbehandler.

• Hvor sagsbehandlingens rammer tilrettelægges efter borgerens behov og motivation.

• Hvor der er fokus på den sociale helhed og ikke blot en snæver arbejdsmarkedsindsats.

• Hvor medarbejderne inddrages i en vedvarende udvikling af praksis og rammer.

• Hvor arbejdsløse opfattes som en resurse, der skal plejes; ikke et onde, som skal udryddes.

• Hvor ledelsen arbejder disciplineret med at tjene borgerens behov og sociale udvikling.

Pilotprojektet fortsætter indtil en tilfredsstillende praksis og model er fundet og derpå kan iværksættes i hele kommunen.

Danmarks første borgerlønsforsøg i København

Det næste naturlige skridt i udviklingen af det socialt bæredygtige samfund kunne være borgerløn. Ude i verden er modet til at afprøve borgerløn i hastig vækst – lande som Canada, Finland og Holland er i fuld gang. I Danmark sidder Christiansborg fast i blokpolitik og vanetænkning.

København bør tage lederskab og igangsætte Danmarks første forsøg med Borgerløn – for at skaffe os erfaringerne med det i dansk sammenhæng.

Den danske velfærds- og flexicurity-model er under pres og rummer ikke  projektansatte, iværksættere og alt andet, der falder uden for industrialderens fastansatte lønmodtagere særligt godt. Alle forskere forventer en stigende automatisering og bortfald af traditionelle jobs. Den offentlige indsats overfor arbejdsløshed drukner i bureaukrati og kassetænkning. De fattigste mister social mobilitet og sidder fast i fattigdomsfælden.

Borgerløn kunne være løsningen på disse og en række andre problemer.

København er, som en moderne og progressiv metropol, den oplagte by til at tage ansvaret for at udforske og grundlægge morgendagens arbejdsmarked.

• Et fire-årigt forsøg med borgerløn til 4.000 deltagere udvalgt blandt lavindkomstgrupper, hvor der målrettet undersøges forskellige muligheder og mulige problemer ved borgerløn.

Mere Nordvest

Det er hele København, jeg vil arbejde for som politiker, men min hverdag er i bydelen Nordvest/Bispebjerg. Herfra min verden går – og herfra mit hjerte slår. Det er her ser jeg særlige muligheder, jeg gerne vil være med til at understøtte – til gavn for bydelen og hele København.

Nordvest  er en bydel med både problemer – bander, fattigdom og meget mere – og i mine øjne: dejlige håb og dejlige mennesker. Politisk vil jeg arbejde for at bydelen kan blive en forsøgsbydel for mere selvstyre, nye sociale løsninger og nye måder at skabe virksomheder på. En bydel hvor vi kan bygge ovenpå på dens  stærke sammenhold til at skabe modeller for fremtidens sociale bæredygtige samfund.

Læs mere om mine tanker om Nordvest, da Altinget var forbi bydelen for at høre mere HER

Ordførerskaber

Hos Alternativet København har jeg to officielle ordførerskaber. Det betyder at blandt kandidaterne er det først og fremmest mig, der skal vide noget om de emner og udtale mig om det til pressen og i debatter.

Ordfører for fattigdom og friheden til arbejde
Det er en lidt anderledes måde, at sige jeg både taler om beskæftigelsespolitik og social politik – og på en måde, hvor det hænger sammen.

Der står ‘Ordfører for fattigdom …’ og det har affødt spørgsmål om det ikke burde hedde ‘imod fattigdom’ – og det er en oplagt tanke. Ingen kan jo normalt lide fattigdom. I mit hoved er det sådan, at jeg taler for de fattige. Jeg taler for, at man ikke skal se ned på os fattige.

Der står også ‘… friheden til arbejde’ – og det gør der, fordi de blå partier har talt meget om ‘pligten til arbejde’ og de røde partier har talt meget om ‘retten til arbejde’. Min fornemmelse er, at vi som samfund har behov for ‘friheden til arbejde’. Så det mere bliver som i det gamle mundheld om, at ‘lysten driver værket’.

Ordfører for Borgerløn

Selvom borgerløn ikke engang er officiel politik fra Alternativet endnu, så er vi så nysgerrige på det, at jeg er udnævnt til ordfører for området. Vi har en del håb om, at det måske kan blive det næste naturlige skridt for et socialt bæredygtigt samfund – det næste naturlige skridt for velfærdens udvikling i Danmark.

Personligt ser jeg  mange sindssygt spændende ting ved borgerløn – på den måde, at selv hvis det aldrig skulle bliver til virkelighed (som mange påstår), så er jeg helt sikker på, vi kan lære en hel del ved at tage idéen om borgerløn så alvorligt, at vi søsætter forsøg med det.

Valgprogram

 

Hvis du vil læse hele Alternativet Købanhavns valgprogram, kan du læse det på dansk HER og på engelsk HER
Du kan også læse mere om lokalforeningen og de andre kandidater HER