Lad os fucke med Makværkvældet

– Et opråb til alle Næstehjælpere og Jobcentrets Ofre

Nu er valgkampen om landets rådhuse begyndt. Kommunalpolitikere vil sige pæne ord og udtrykke støtte. De vil love undersøgelser og forbedringer. De vil bede jer opføre jer pænt, før at de gider lytte til jer. Og så forvente, at når krydserne er sat d.21. november, så holder I jer pænt udenfor døren til magtens rum – at den sociale modstandsbevægelse så pænt venter på, at næste valg kommer.

For så kan makværkvældet fortsætte ufortrødent. I ro og mag lave langvarige sagsbehandlinger, evalueringer, undersøgelser, forhandlinger og nedsætte endnu en task force, mens tiden går og makværkvældets folk i ro og mag kan hæve deres sikre løn og pynte på deres flotte CV’er, mens de leder efter et endnu bedre job med højere bonus og flere privilegier.

Det er bare ikke godt nok. Vi har set det ske i årtier. Vi har vidst længe, at den er helt gal. Et makværkvælde af regler, regneark og cv-ryttere, der hopper fra stilling til stilling, men ikke tager et egentligt ansvar for et bedre samfund. Vi ved at jobcentrene er fucked up – og vi ved, det ikke bare ændres med lidt god vilje og et par lappeløsninger. Den indgroede funktionelle dumhed har simpelthen forpestet hele systemet.

Vi – de reformramte – er så desperate efter forbedringer, efter et lys for enden af tunnellen, efter den mindste lydhørhed hos politikerne – at vi nemt giver efter, når vi får et lille håb; en ekstra pulje penge, et løfte om forbedringer eller en invitation fra politikerne. Ofte er det en omgang bull-shit. Vi skal ikke lade os nøjes med snak og lappeløsninger. Vi skal finde hinanden, lytte til hinanden og ikke til makværkvældet – for sammen er vi stærkere.

Vi skal indse, at vores stærkeste våben er vores desperation. Vi er allerede på røven. Vi har meget lidt at miste, selvom det nemt føles som alt. Makværkvældets folk har langt mere at miste. Magten. Et bekvemt liv. En rolig nattesøvn. Det her er en magtkamp og hvis vi ikke laver larm, hvis vi ikke gør det særdeles ubekvemt for dem og hvis vi ikke rækker ud efter magten, så taber vi (igen).

I København er der meget på spil. Både for os og for de siddende politikerne på rådhuset. Hvis aktivisme og kampagner fra Næstehjælperne og Jobcentrets Ofre kan medvirke til at magtbalancen skifter, så har bevægelsen bevist sig som en politisk magt-faktor. Det vil alle karriere-politikere huske og derfor blive meget mere lyttende, når vi i fremtiden tropper op.

Aktion på Lærkevej

Næstehjælpere og medlemmer af Jobcentrets Ofre kan gøre det samme i andre af landets kommuner. Stå stærkt sammen og have et klart mål og vise de lokale politikere, at de ikke længere kan tillade sig at glemme de reformramte. Kan vi magte det, så har vi forberedt vejen til også at blive en magtfuld bevægelse, når det næste folketingsvalg kommer.

Lige nu står den kamp i København om et opgør med makværkvældet. København er den værste kommune, når det gælder udredning af kronisk syge borgere til enten førtidspension eller fleksjob. Vi har hamret løs på dem, så der måtte ske noget. Nu er der så aftalt endnu en lappeløsning og endnu en undersøgelse – så går tiden jo med det. Beskæftigelsesborgmesteren og forvaltningen forsøger ovenikøbet at holde Jobcentrets Ofre og Næstehjælperne udenfor døren. De tør ikke lukke os ind og tage del i den eksterne undersøgelse.

Her ligger nøglen til at for alvor at fucke med makværkvældet. De pæne, veluddannede mennesker har nemlig skrevet pæne ord om borgerinddragelse. Der skal vi tage dem på ordet og kræve at komme med til bordet. Vi er hverdagens eksperter – vi kender på egen krop alt til, hvad der ikke virker i systemet. Nu skal de ikke bare lytte til os, men tage os med ind i magtens rum. Her kan vi lære af de hjemløses slogan: Nothing about us without us. De skal ikke bestemme over os, men give os med-bestemmelse.

Vær med, sæt et fælles mål, giv ikke op – for sammen er vi stærkere.

Unfuck the system!